Flere har igen i år søgt plads på de videregående uddannelser.

328 unge har inden sommeren modtaget optagelses- eller betinget optagelsesbrev fra Niuernermik Ilinniarfik.

Ungdomsuddannelserne hitter

Der er et stort antal ansøgere, som har søgt ind og blevet optaget på ungdomsuddannelserne. I år er 205 blevet optaget, og heraf 93 betinget optaget, da de skal finde en praktikplads for at kunne starte deres uddannelse. “Udfordringen ligger i, at der er flere ansøgere end der er praktikpladser, og der er desværre derfor flere som ikke kan starte på deres drømmeuddannelse fordi de ikke kan finde en praktikplads, i den by eller bygd, hvor de ønsker at komme i praktik”, fortæller Christel Lund Bøjler.

Indtil videre har 12 fået praktikplads og kan starte til oktober.

“TNI Administration og Butik starter i oktober, så det er stadig muligt at søge ind og finde en praktikplads”, oplyser uddannelsesinspektør Kista Isaksen.

Klar til 2 årig uddannelse i samarbejde med virksomhed

I år har 123 unge søgt ind og blevet optaget på de videregående uddannelser. Heraf er 76 betinget optaget, da man skal have praktikplads for at kunne påbegynde uddannelsen. “Det er meget positivt, at så mange unge ønsker at videreuddanne sig, og at de søger praksisnære uddannelser med gode beskæftigelsesmuligheder”, siger forstander Christel Lund Bøjler.

Af de 76 betingede optagede ansøgere har 42 fået praktikpladser og kan starte på deres uddannelse i august.

Udfordringer med kollegiepladser i Nuuk

Den største udfordring for de unge, der er blev optaget og kan starte på deres uddannelse, er kollegiesituationen i Nuuk. Der er stadig et stort pres på kollegierne i Nuuk, og det betyder, at der en del optagede ansøgere, som ikke kan starte på deres uddannelse, da de ikke kan få kollegieværelse. “Naalakkersuisut har igangsat kollegiebyggeri i byen, men der går en årrække endnu, inden udbuddet svarer til efterspørgslen, og det påvirker de unges muligheder for at starte på deres uddannelse”, fortæller forstander Christel Lund Bøjler

Stadig ledige pladser

Der er stadig enkelte uddannelser som har ledige pladser. For bacheloruddannelserne i Økonomi & ressourcesyring og International handel & marketing er det stadig muligt at søge ind. “Vi optager frem til d. 31. august”, siger Christel Lund Bøjler.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen