De studerendes succes er vores kvalitetsstempel

Vores studerende Helga Jakobsen var den 22. april 2021 sammen med Sonja Christensen i KNRs aftenprogram Illeq for at tale om, hvordan det er at være studerende på Niuernermik Ilinniarfik med et fysisk handicap.

Interviewet havde til hensigt at belyse de problemstillinger man som studerende med andre udfordringer end den gennemsnitlige studerende, kan opleve – og med Helga som foregangskvinde for hvorledes man løser dette. En af de store problemstillinger som studerende med fysisk handicap er at finde en praktikplads. Det har desværre også været svært for Helga.

Helga startede på skolen i 2016-18 på uddannelsen TNI flex, og gik videre på TNI basis med målet  om at få et godt arbejde. For at kunne komme til at arbejde i butik tager man en såkaldt vekseluddannelse, hvor man skifter imellem praktik- og skoleophold. Kriteriet for at komme i gang med uddannelsen er, at den studerende har en praktikplads, som han eller hun selv har skaffet.

Efter en del ansøgninger lykkedes det Helga at finde den rette arbejds-/praktikplads. Hun blev en del af Elgigantens team, hvor hun startede den 2. december 2019.

Helga er god til at stå ved sit ord – hun kommer til tiden, er sjældent syg trods handicap – hun er den ideelle medarbejder, der yder alt, hvad hun kan. Hun bruger aldrig sit handicap som en undskyldning – hun fortæller, at det kan tage længere tid, men hun kæmper og er villigt til at lære nyt. ” – Sonja Christensen

Af Helgas historie kan man lære at du altid bør arbejde hårdt for at nå dine mål, og forhåbentlig få anerkendelse af både arbejdsplads og studiested som Helga.

På Niuernermik Ilinniarfik glæder vi os til at se Helga blive færdiguddannet i 2022, og er glade for at kunne have hende som en del af vores studerende – sejt kæmpet.

Se eller gense interviewet her: 

Scroll to Top
Scroll til toppen