Finansøkonom

Startskuddet til din karriere indenfor finanssektoren

Hvis du drømmer om at blive rådgiver i en bank, ejendomsmægler eller konsulent i et revisions- eller rådgivningsfirma? Så er uddannelsen som finansøkonom et rigtig godt sted at starte.

Hvorfor læse til Finansøkonom?

På uddannelsen som Finansøkonom lærer du om salg, rådgivning og sagsbehandling. Dine kompetencer og færdigheder vil kunne bruges indenfor bankvirksomhed, realkredit, forsikring, ejendomshandel samt revision og økonomifunktion i privat virksomhed såvel som i offentlig virksomhed og forvaltning.

Som Finansøkonom kommer du til at arbejde med tværfaglige kundeopgaver i forbindelse med salg, rådgivning, finansieringsmuligheder, privat- og erhvervsøkonomiske interesser samt økonomistyring.

Hvad kræver det at starte på uddannelsen som Finansøkonom?

For at blive optaget på Finansøkonom skal du have gennemført en af følgende uddannelser:

  • MERX II
  • GUX Handel og økonomi eller lignende

Opfylder du ikke ovenstående adgangskrav, er det muligt at søge om realkompetencevurdering eller dispensation. Se gældende studieordning for mere information

Hvad giver uddannelsen som Finansøkonom adgang til?

Uddannelsen kan give adgang til relevante diplomuddannelser

Hvad lærer jeg?

På uddannelsen kommer du til at arbejde på et både teoretisk og praktisk plan. Du vil arbejde med analyse, strategi og udførelse af forskellige løsninger indenfor fx rådgivning, økonomistyring og finansieringsmuligheder.

Du får følgende fag:

  • Beskrivende statistik
  • Finansielt branchekendskab
  • Erhvervsøkonomi
  • Erhvervs- og finansjura
  • Globaløkonomi
  • Erhvervsøkonomisk metode
  • Kommunikation og salg
  • Privatøkonomisk rådgivning
  • Investering og finansiering
  • Finansiel markedsføring
  • Digital kommunikation og salg

Du kan desuden vælge mellem følgende fagelementer:

Organisation og ledelse (valgfag), Boligadministration (valgfag), Pension (valgfag), Finansiel rådgivning (brancheretning) og Økonomistyring (brancheretning).

Hvordan er uddannelsen opbygget?

På studiets første to semestre eksamineres i Beskrivende statistik, Finansielt branchekendskab, Erhvervsøkonomi, Erhvervs- & finansjura, Globaløkonomi, Erhvervsøkonomisk metode, Kommunikation & salg samt Privatøkonomisk rådgivning.

På tredje og fjerde semester færdiggøres Investering og finansiering, Finansiel markedsføring, Digital kommunikation & salg, Valgfag samt afgangsprojekt. På fjerde semester indgår ligeledes et 3 måneders praktikforløb.

Hvordan foregår undervisningen?

Undervisningen er delt op i konfrontationsundervisning, holdundervisning, forelæsninger, eksterne oplæg, skemalagt studietid, studietid, projekt- og gruppeopgaver, selvstudie og lektier m.m.

En del af uddannelsen består i en praktik, som kan tages i Grønland eller udlandet. Rejseomkostninger mm. bliver dækket til og fra uddannelsesinstitutionen og praktikpladsen, jf. gældende lovgivning.

Hvordan foregår eksamen?

Fagene afsluttes med mundtlige eksaminer, case-opgaver samt et skriftligt afgangsprojekt.

Hvad skal jeg være opmærksom på?

  • Undervisningen foregår på Niuernermik Ilinniarfik (Greenland Business School)
  • Studiet starter i begyndelsen af august, og der er ansøgningsfrist 1. marts.
  • Du skal have indgået praktik-kontrakt senest 1. juni.
  • I skoleperioderne er du SU-berettiget, imens du i praktikken får løn efter overenskomst.

Hvordan kommer jeg i gang?

Ansøgning til uddannelsen foregår via din lokale Majoriaq eller sullissivik.gl.

Hvis du vil vide mere om uddannelsen, kan du finde mere information i den officielle studieordning. Du er også meget velkommen til at skrive til vores studievejledere på studievejleder@gbs.gl