Skal vi skabe succes sammen?

Grønlands Handelsskole, Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk, skaber fundamentet for fremtidens erhvervsfolk. Vi udbyder et bredt udsnit af erhvervsrettede og praktikbaserede uddannelser inden for det erhvervsfaglige område. Hos os møder du de velkendte handelsskoleuddannelser samt en lang række akademiuddannelser, som gør os til det grønlandske erhvervslivs naturlige center for kompetenceudvikling samt viden- og erfaringsopbygning på det merkantile område.

Vi er en velfunderet og dynamisk uddannelsesinstitution med et solidt vidensgrundlag, som arbejder tæt sammen med virksomheder og skoler nationalt som internationalt, hvilket giver dig som studerende mulighed for at komme udenlands og prøve kræfter med dine kompetencer.

Velkommen til et fedt miljø fuld af dygtige, engagerede og innovative mennesker, der alle har viljen til både at udvikle og uddanne sig.

Ses vi?

Mission

Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk, har til opgave at dække erhvervslivets behov for uddannelse og kompetenceudvikling inden for det merkantile område ved at udbyde uddannelser, efteruddannelse og kurser på grundlæggende, overbygnings- og videregående niveau.

Endvidere skal:
Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk, etablerer sig som videnscenter på de række specifikke og faglige områder, og på denne måde bidrage til indsamling og udbredelse af viden til erhvervslivet og øvrige interessenter på de pågældende faglige områder.

Vision 2020

For at udbygge mulighederne for at videreuddanne sig her i landet og samtidigt sikre kompetenceløft og fastholdelse af arbejdskraften/styrken på det grønlandske arbejdsmarked, er det Niunernermik Ilinniarfik, Nuuks vision i 2020 at etablere sig som Erhvervsakademi, der udbyder professionsbacheloruddannelser inden for det merkantile område.

Vi vil være den førende uddannelsesinstitution inden for det merkantile område og være erhvervslivets foretrukne uddannelsessted. Gennem praksis- og anvendelsesorienteret uddannelse, vidensformidling samt innovativ udvikling skaber vi værdi for studerende, erhvervslivet og samfundet.

Scroll til toppen