Lad os styrke hinanden

Som virksomhed er der adgang til flere forskellige samarbejdsmuligheder med Grønlands Handelsskole. Vi lægger os i selen for at styrke forbindelsen mellem viden og virkelighed.

Vi tilbyder blandt andet foredrag, gæsteforelæsere, projektskrivning og mentorordning, hvor en af virksomhedens medarbejdere får mulighed for at blive mentor for en af vores elever eller studerende.

Gæsteforelæsere

Be our guest!

Vores elever og studerende vil gerne have en fornemmelse af, hvad deres uddannelse eller respektive fag kan bruges til, når studietiden er slut, og virkeligheden banker på døren. Gæsteforelæsere er en effektiv vej til at give eleverne denne fornemmelse og koble teori med praksis.

Som gæsteforelæser på Grønlands Handelsskole har du mulighed for at bidrage med inputs og nye vinkler fra erhvervslivet. Samtidig har du chancen for måske at møde og komme i dialog med nogle af dine fremtidige medarbejdere.

Projektskrivning

Skal vi løfte et projekt sammen?

Vores erfaring er, at nye vinkler og ideer til virksomheden i mange tilfælde opstår fra uventet side – og ofte med unge mennesker som katalysatorer.

Som virksomhed har man mulighed for at samarbejde med elever og studerende fra Grønlands Handelsskole omkring aktuelle projekter i virksomheden. Det kan være alt fra markedsundersøgelser til regnskab og dekorering af butiksvinduer. Mulighederne er mange.

Mentorordning

Spot på sparring

En af fremtidens vigtigste ressourcer er vidensdeling. Som virksomhedsmentor for en af vores elever eller studerende har du mulighed for at dele ud af din viden og dine erfaringer fra din uddannelse og dit arbejdsliv.

Når en erhvervsmentor stiller sine erfaringer og menneskelige ressourcer til rådighed for vores elever og studerende, oplever vi, at det giver mening for både den, der giver, og den, der tager imod erfaringerne.

Er du blevet nysgerrig på vores mentorordning, er du velkommen til at kontakte vores studievejleder på studievejleder@ninuuk.gl eller telefon +299 342564.

Scroll til toppen